Coronapandemien har kastet lange mørke skygger over 2020. Dette år vil uden tvivl blive husket som ét langt annus horribilis. Når det er sagt, må vi ikke glemme, at 2020 også har været en katalysator og øjenåbner for debatten om sexisme og seksuel chikane i samfundet generelt og på arbejdspladserne.
Det er på arbejdspladserne, danskerne bruger store dele af deres liv, og derfor er det også en utrolig vigtig dagsorden. Sofie Lindes opråb til Zulu Awards i august måned startede det hele, og nu debatteres det, hvordan vi helt konkret og praktisk kan få gjort op med den sexistiske kultur, som ingen steder hører hjemme.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


