Debatindlæg afKim Boje

Cand.mag., tidl. gymnasielærer

Alkohol & Samfund forsøgte i 2016 at råbe gymnasierne op ved at påpege, at festkulturen i gymnasiet var blevet til en drukkultur. Men Alkohol & Samfund blev mødt af larmende tavshed fra gymnasieverdenen. Og den stilhed dominerer stadig.

Tidl. gymnasielærer: Gymnasierne skal tage medansvar, hvis unges druk skal begrænses

Lyt til artiklen

Formanden for de danske gymnasier, Birgitte Vedersø, og formanden for lægeforeningen, Camilla Rathcke, skriver i et debatindlæg i Politiken 9. december, at »unge mellem 15 og 20 år, der drikker meget og ofte, oftere kommer galt af sted«. Birgitte Vedersø og Camilla Rathcke nævner en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed og remser en lang række tragiske eksempler op på, hvordan unge kommer grueligt galt af sted, når de har drukket sig fra sans og samling. For eksempel endte mere end 1.700 unge på hospitalet i 2018 efter umådeholdent druk, der – som det fremgår af overskriften på deres artikel – adskillige gange hvert år reelt er ’dødsdruk’.

Vedersø og Rathcke mener, at politikerne skal gå i spidsen og skabe nogle rammer, der gør »at vores unge kan have en sjov fest og et sprudlende ungdomsliv – uden tømmermænd. Præcis som man kan det i langt de fleste andre lande i Europa. Og en ensartet 18-års grænse er et godt sted at starte«. Vedersø og Rathcke ønsker en diskussion om en bedre alkoholkultur og understreger, at det handler om at »tilvejebringe gode alternativer til alkoholfællesskabet, for de unge ønsker faktisk selv, at der blev drukket mindre«. Denne diskussion kunne meget vel tage udgangspunkt i gymnasieskolen. Alkohol & Samfund forsøgte i 2016 at råbe gymnasierne op ved at påpege, at festkulturen i gymnasiet var blevet til en drukkultur. Men Alkohol & Samfund blev mødt af larmende tavshed fra gymnasieverdenen. Og den stilhed dominerer stadig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her