Jeg har lige set dokumentaren ’Vores liv på børnehjemmet’ på TV 2, og derfor er der en del tanker i mit hoved lige nu.
Jeg har nemlig boet i plejefamilie hele mit liv og kan derfor godt sætte mig ind i den følelse, mange af børnehjemsbørnene i dokumentaren har i dagligdagen. Følelsen af at være unormal, følelsen af at være inde i et system, hvor der er kasser og skemaer, som man helst skal passe ind i. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor heldig jeg har været. Jeg er vokset op det samme sted, fra jeg var 3 måneder gammel og til nu, hvor jeg er 19 år. Det har givet mig den tryghed, stabilitet og ro, som et barn har brug for.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
