Ved en art skæbnens ironi har den amerikanske Kongres og det danske Folketing omtrent samtidig besluttet at rejse en rigsretssag. I USA er det Trump, der tiltales for at have fremkaldt et angreb på selve Kongressen, mens det i Danmark er en tidligere udlændingeminister m.v., Inger Støjberg, der i februar 2016 udsendte en ulovlig ordre til at adskille asylsøgende par, hvor den ene part er mindreårig.
Fælles for sagerne er, at de udspringer af et ønske om at fastslå, at hverken en præsident eller en minister er hævet over loven. Fælles er også oprindelsen til denne ordning, det fra engelsk forfatningsret kendte impeachment, som var den måde, hvorpå parlamentet fra omkring år 1400 kunne håndhæve en lovlig forvaltning. I England er fremgangsmåden i øvrigt for længst gået af brug, og man holder sig til parlamentarisk ansvar, mens man hidtil forgæves i tre tilfælde har benyttet proceduren i USA.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
