Vi, nutidens ungdom, er den eneste generation i live, som har oplevet at være ung under en pandemi. Og der er ingen risiko for, at vi glemmer det, når vi gang på gang af alle andre får at vide, hvor ’synd’ og ’uretfærdigt’ det er, at vores ungdom – vores gyldne år – skal gå til spilde. De medfølende bemærkninger gør ikke ungelivet under corona nemmere. Tværtimod mister man fuldstændig modet. For ’sej’ og ’stærk’ er der ingen, der føler sig, når man for x’ne gang tænder op for computeren, så man kan flade ud til onlineundervisning kl. 9-16.
Det vigtigste ved at være ung er ikke at feste og score, og det er heller ikke 12-taller og at banke igennem uddannelsessystemet med 200 km/t. Det vigtigste er at skabe sine egne værdier og holdninger, fordi man vil. At kaste al sin tid og energi efter det, der vækker ens interesse.
