28 russiske søfolk, der var mønstret på 2 russiske slæbebåde, som arbejdede på Femern-projektet, blev for nylig under en stor politiaktion arresteret på deres skibe, mens de passede deres arbejde. Anklagen var, at de arbejdede uden opholds- og arbejdstilladelse. De er nu udvist af Danmark og har fået indrejseforbud i EU i de næste 2 år. Herudover har de fået en bøde for at arbejde ulovligt i Danmark.
De russiske søfolk havde ikke en kinamands chance eller mulighed for at kende dansk lovgivning. De var mønstrede på skibe under russisk flag, som af Femern-projektets entreprenører var chartret ind til at udføre opgaver i forbindelse med Femern-byggeriet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
