Vi har efterhånden flere varianter i eksperters og politikeres formidling af håb og/eller desillusion, end der er virusmutationer. Det ville være værre, hvis det var omvendt. Men vi, der længe har siddet med ærmerne rullet op, klar til stik, får efterhånden kolde skuldre. Hvem skal man tro på og hvorfor?
Nej, jeg er ikke på vej til at anskaffe mig, hvad der nu kaldes en aluminiumskyse. (I det mindste må sproget skeje ud, når vi ikke må.) Min afsky for illoyale smittesprederes færden kan ikke måles. Ordet idiot slår ikke til. Jeg er bare på vej mod en tilstand af voldsom forvirring.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
