Med mordet på 33-årige Sarah Everald i London og den efterfølgende debat om kvinders utryghed og udsathed efter mørkets frembrud føler mange sig tilsyneladende kaldet til at fortælle, at ikke alle mænd er farlige og voldelige. Jamen selvfølgelig er det ikke alle mænd. Er det virkelig nødvendigt at påpege?
Som det skete i kølvandet på den globale #MeToo-bevægelse breder hashtagget #NotAllMen sig nu på tværs af de sociale medier. Mens det primært er mænd, der benytter hashtagget og lejligheden til at pudse deres ikkevoldelige glorie med den fintfølende afledningsmanøvre, er det i forstemmende grad kvinder, som forsøger at finde en løsning på problemet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
