Når jeg læser regeringens udspil på anbringelsesområdet, ’Børnene først’, glæder det mig meget, at man ønsker at reformere plejefamilieområdet. Vi nemlig nødt til at tale om ’elefanten i rummet’: Plejefamilier kan ikke fortsat behandles som Maren i kæret!
I år 2021 er økonomi et grundvilkår for os alle, og fagforbund er til for at sikre anstændige arbejdsvilkår i ansættelserne. Men mens regeringen taler i voldsomme vendinger om tvang, magt og om flere anbringelser, placeres flere og flere børn hos plejefamilier. Familier, som godtroende modtager børnene uden at tænke på, hvor sårbare parterne er. Plejefamilierne har nemlig ingen overenskomst. Vi er groft sagt ikkeeksisterende, en gemen foranstaltning, som man, hvis man vil, kan glemme og gemme, præcis som Maren i kæret.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
