Politiet beslaglægger i disse uger talrige biler, som er anvendt til såkaldt vanvidskørsel. Det sker for at øge sikkerheden i trafikken. Det er et godt formål. Alle kan være enig i, at det skal være trygt at færdes i trafikken. Men er konfiskation af biler nu også det rigtige middel? Den diskussion er rejst, fordi bilerne konfiskeres, uanset om vanvidsbilisten ejer den bil, hun typisk har kørt for hurtigt i.
Baggrunden er, at Folketinget 23. marts vedtog en ændring af færdselsloven. Målet var at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel ved at sætte hårdt ind over for de trafikanter, som ved deres kørsel bevidst sætter sig ud over hensynet til andre trafikanters sikkerhed, og som skaber både fare og utryghed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


