Så er vi her igen. Ligesom med finanskrisen kom coronakrisen helt bag på det danske establishment af top- og modeløkonomer og især deres store regnemodeller. De duer simpelthen ikke i krisetider. Derfor har det været karakteristisk under krisen, at den økonomiske rådgivning helt overvejende forgik på baggrund af beregninger, der billedligt talt blev gennemført på bagsiden af en A4-kuvert.
Og tak for det, fristes jeg til at sige, idet disse få beregninger i kombination med almindelig sund fornuft har bragt dansk økonomi nogenlunde uskadt gennem det første år. Og med finansministerens krigskasse i baghånden, så sker der formentlig ingen større ulykker i indeværende år, hvor budgetloven heldigvis er suspenderet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

