Når Bjørn Brandenborg og Rasmus Stoklund nævner Chicagos borgmester, Lori Lightfoots, beslutning om én enkelt dag at lade sig interviewe af kun sorte som et eksempel på identitetspolitik og fravalg af meritokratiske principper, er det helt væk fra skiven. Man fristes til at sige: Læs lidt mere end overskrifter i Berlingske Tidende og USAToday. Grib f.eks. en historiebog. Chicago har som alle andre steder i USA været gennemsyret af systemisk racisme mod sorte, og den nuværende borgmester kom netop til, efter at hendes forgænger, den legendariske Rahm Emanuel, lod stå til, da politibrutaliteten fik frit løb over for sorte borgere.
Borgmesteren vælger så at sætte sagen på spidsen og netop dermed vise, hvad racisme, forskelsbehandling og bevist fravalg af meritter betyder, og diskussionen tager fart, og måske flytter den endelig noget, så der kommer lidt mere diversitet i redaktionslokalerne, der dækker lokalpolitikken i Chicago. Det er ikke identitetspolitik. Det er borgerrettighedskamp. Der går en lige linje fra marchen til Selma og til Lori Lightfoots happening.
