Debatindlæg afSusanne Winther

sygeplejerske, ph.d.

Mette Frederiksen og Lizette Risgaard burde om nogen støtte sygeplejerskerne i deres kamp for kvinders ret til ligeløn og ligeværd.

Sygeplejerske: Kvinder i omsorgsfag vil ikke længere forsvare, at vi er mere værd

Lyt til artiklen

Telefonen ringer kl. 20.30. Det er min mand, der er sygeplejerske og i aftenvagt på en psykiatrisk afdeling: »Hej, skat, du skal ikke vente mig hjem kl. 23 i aften. Der er sygdom, og vi har nogle dårlige patienter, så jeg bliver nødt til at tage en dobbeltvagt. Jeg regner med, at jeg kan gå, når dagvagten møder ind kl. 7 i morgen tidlig, og få lidt søvn, inden jeg skal møde i aftenvagt igen kl. 15«.

Senere spurgte jeg min mand, hvad han får for disse dobbeltvagter, som ikke er et sjældent fænomen. Som 62-årig sygeplejerske med 7 års anciennitet får han kr. 166,96 i timen og overarbejdsbetaling er 50 procent (kr. 83,48 per time) plus aften-/nattillæg på kr. 46/56 per time (ikkepensionsgivende). I alt får han kr. 296,44 i timen for at arbejde 8 timer oven i de 8 timer, han allerede har arbejdet. Vis mig den håndværker, der vil knokle 8 overarbejdstimer om natten for den løn. En timeløn, der slet ikke modsvarer ansvaret, kompetencerne og den fysiske og psykiske belastning, det er at arbejde med dårlige, komplekse patienter 16 timer i træk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her