Stort tillykke til de unge, der netop er blevet optaget på en universitetsuddannelse. Der venter jer en oplevelse for livet. Selv om der er 25 år mellem, at vi begyndte på statskundskab på Københavns Universitet, husker vi begge tydeligt forventningens glæde, som bobler hos alle jer, der har fået svar fra Den Koordinerede Tilmelding i dag.
Forhåbentlig glæder I jer til at blive en del af det fællesskab, som et studie også er. Og for flertallet bliver drømmen heldigvis indfriet. Men vi ved desværre også, at der er studerende, for hvem studietiden ikke lever op til forventningerne, fordi de har oplevelser med forskelsbehandling eller overtrådte grænser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


