Miljøminister Lea Wermelin (S) skriver smukt og velmenende om, at vi skal slippe kontrollen med naturen (Kroniken 15.7.) – den natur, der er under pres fra menneskene. Jeg kan naturligvis ikke være mere enig i den holdning og de gunstige fremtidsudsigter, det indebærer og stiller kommende generationer i udsigt.
Dog måtte jeg som indbygger i den socialdemokratisk styrede Københavns Kommune tygge lidt ekstra på budskabet med tanke på de ekstremt mange og ekstremt kompakte boligbyggerier på hvert eneste grønne frimærke i byen, som i den grad mangler rekreative (natur)områder – og som yderligere tænkes bebygget med tilsvarende ’brutale’ boligområder ved bl.a. Fiskerhavnen, på Amager Fælled og andre sårbare åndehuller for både mennesker, dyr og planter i hovedstadsområdet. For ikke at tale om projektudkastet til den groteske Lynetteholm med miljøkonsekvenser af pyramidalsk karakter.
