Overskriften lyver. Jeg bor med min mand og vores tre teenagebørn på 114 m2, og vi burde have plads nok. Vi er imidlertid ikke kun fem mennesker; vi er fem mennesker og fem menneskers ejendele, og det skaber tilsammen bunker af ting og en klaustrofobisk grad af pladsmangel.
Bogreolerne i stuen er proppede. Hylderne i gangen bugner af opladere og skærme i forskellige størrelser, læsebriller og solbriller, høfeberpiller, en Panamahat, kattebørsten, kuglepenne, familiekalenderen, en fnugrulle. I køkkenet har vi smukke krus fra Royal Copenhagen og Bornholms Keramikfabrik, og højst en femtedel bliver brugt. På trappen til 1.-salen ligger alt for ofte en brugt bluse eller en taske eller en dims til støvsugeren, alt sammen på vej op eller ud eller bare glemt.
