Debatindlæg afPhilip Hansen

Cand.merc. og kropsterapeut

Den dag, jeg brød sammen ved mit skrivebord, kom jeg et skridt nærmere meningen med det hele.

Livene omkring mig var velsmurte.­ De læste jura, løb motionsløb og var fulde af livsmod. Jeg sank bare ned, indtil jeg en dag brød ud i gråd

Lyt til artiklen

På højskole boede jeg på værelse med en, der hed Bjørn, og det passede godt til ham, for der var virkelig noget bjørnet ved ham. Ved hans størrelse og mørke pelsagtige hår og måden, han bevægede sig roligt gennem sit liv på.

Til sammenligning var jeg mere som et egern, der bevæger sig i hurtige ryk, altid flugtklar, og som tager, hvad det skal bruge, på jorden, begraver det fundne på steder, det glemmer, og forsvinder op i et træ af og til i fangeleg med et andet egern.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her