Der er kun én ting, der kan redde Afghanistan op fra afgrunden, og det er skabelsen af en markant decentral og føderal stat. Der skal ske en reel magtdeling, hvor forskelle i kultur, sprog og ikke mindst etnicitet bliver håndteret.
Der er nu gået flere uger, siden Ashraf Ghani flygtede ud af Afghanistan og efterlod landet i rent kaos og i hænderne på Taleban. Siden da har vi i Vesten primært haft ondt af hinanden, grædt over de kaotiske billeder fra Kabuls lufthavn, været sentimentale og ladet følelserne flyde over. Samtidig har vi hørt på striben af politikere, som mener, at dansk udenrigspolitik skal gentænkes. Men hvordan? Det er der ingen, der kan svare præcist på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

