Debatindlæg af

Klaus Bondam, Jens Skov og Kasper Bødker MejlvangHhv. direktør, Cyklistforbundet; afdelingsdirektør, Jyske Bank; landechef, Novo Nordisk Danmark

Jens Skovafdelingsdirektør Jyske Bank

Kasper Bødker Mejlvanglandechef Novo Nordisk Danmark

Børn og unge cykler både mindre og sjældnere end for bare ti år siden. Det skader ikke bare folkesundheden, men også miljø- og klimaudfordringerne.

Klima, livsstilssygdomme og trængsel på vejene: Vi skal gøre cyklen til børns faste følgesvend igen

Lyt til artiklen

Alt for mange børn bliver transporteret på bagsædet af forældrenes bil, og alt for mange unge foretrækker bilen frem for cyklen, når de selv får kørekort. Den udvikling må og skal vendes. Vi har i en tid præget af enorme udfordringer i forhold til klima, livstilssygdomme og trængsel på vejene ikke råd til, at cyklen vælges fra. Vi har brug for, at den vælges til. Vi har brug for, at vores børn lærer cyklen at kende fra tidlig alder og tager den med ind i ungdoms- og voksenlivet.

Desværre går det den helt forkerte vej med børn og unges cykling. Et særudtræk fra DTU’s transportvaneundersøgelse viser, at set i forhold til antal cyklede kilometer per dag er cykling hos de 10-17-årige faldet med 24,5 pct. over en tiårig periode (2009-19), mens antallet af cykelture per dag i samme periode er faldet med 31,9 pct. Børn og unge cykler kort sagt både mindre og sjældnere end for bare ti år siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her