Når unge deltager i den offentlige debat, er automatreaktionen fra en horde boomers og andre fra generation friværdi: »Du er alt for uerfar’n, du er kun et lille barn«. Og med ét bliver min generation, i bedste Bølle Bob-stil, diskvalificeret fra den demokratiske samtale, udelukkende på grund af vores alder. Og ikke nok med det. Dagen efter skal vi gudhjælpemig høre på, hvordan vi både er dumme, dovne og uinteresserede i det samfund, vi lever i. Fordi vi ikke engagerer os, ligesom dengang far var dreng. Damned if you do, damned if you don’t.

Mine forældres generation er den største forhindring imod et nyt ungdomsoprør. Hver gang, min generation ikke bare går forrest, men også arrangerer marchen, så kan vi være sikre på, at de politisk herskende årgange nok skal gøre deres for at mobbe min generation væk fra den offentlige debat. Uanset, om det er klima, #MeToo, præstationssamfundet eller noget tredje, så skal den hårde tone fra gamle mænd og kvinder nok finde frem til kommentarsporet på Facebook. Og faktisk er tonen blevet så hård på de sociale medier, at 57 procent af alle unge ikke har lyst til at give deres holdninger til kende, alene af frygt for at blive svinet til. Og det er farligt for vores demokrati.