Det lader til, at regeringen glemmer, at der er brug for handling i verdens fattigste lande, hvis klimakrisen skal løses. Agter regeringen virkelig at hjælpe i nærområderne, skal klimabistanden have et rygstød. Alene i 2018 blev 16 millioner mennesker drevet på flugt af klimaforandringer, og Verdensbanken vurderer, at op mod 140 millioner risikerer at blive klimaflygtninge i 2050. Det er alle interesseret i at forhindre: Både igennem en ambitiøs global klimaindsats, der formindsker klimaforandringerne, men også igennem tiltag, der hjælper udsatte områder med at tilpasse sig det for bestandigt skiftende vejr. Derfor skal vi afsætte ekstra penge i finansloven til de områder, som klimaforandringerne rammer hårdest.
Klimaforandringerne rammer verdens fattigste hårdere, end de rammer os. Et eksempel: En bonde på Afrikas Horn oplever først tørke, som får de magre afgrøder til at tørre ind. Når regnen endelig kommer, kommer den i skybrud, som ødelægger høsten. Når regnen igen har lagt sig, kommer gigantiske græshoppesværme, der spiser, hvad der end er tilbage. Hvis naturen ikke giver bønder, hvad de skal bruge for at overleve, må de træffe det svære valg at søge væk – typisk nordpå mod Europa.
