Hvordan ville du have det, hvis du skulle lære alt om en anden kultur og som tak fik en kæmpe fuckfinger af ligegyldighed? Siden kolonitiden har Danmark og Grønland haft, hvad jeg vil beskrive som et utrolig ulige forhold.
Af en rapport fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fra 2019 fremgår det, at der ingen krav er om, at danske børn og unge i grundskolen og gymnasiet lærer om Grønland. Det mener jeg er uhyrligt, for det er, som om det afspejler en dansk arrogance, der har grobund i de gamle tanker om kolonien Grønland. Men verdens største ø har siden 2009 haft selvstyre, haft hjemmestyre siden 1979 og ikke været en koloni siden 1953. Så hvordan kan det være, at vi tænker sådan?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
