Med venner som Kathleen Stock, den britiske forsker, der fører en international kampagne mod transkvinder, behøver den anglosaksiske logiske empirisme og analytiske filosofi ingen fjender. Stock sværger til den analytiske, og altså eksakte, faktuelle, lidenskabsløse, robuste, objektive, positivistiske og materialistiske filosofi, hvis banner blafrer fjernt fra det kontinentale Europas vindflove filosofiske pladderhumanisme.
Hun er officiel værge, trustee, for den militante interesseorganisation LGB Alliance, der støttes økonomisk af den hardcore konservative Heritage Foundation og kristne institutioner i USA. Hun var blandt de første underskrivere af en omfattende erklæring, der advarer FN imod at anerkende begrebet kønsidentitet. Det fænomen kender biologien nemlig intet til, er Stocks budskab.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

