Forløbet om Lynetteholmprojektet viser det. Udviklingsselskabet By & Havn har revet sig løs fra sin rolle som et nyttigt redskab i byudviklingen og er blevet en politisk aktør, der forfølger sin egen overlevelse. Vi troede, at de var embedsmænd, men nu er de aktivister. Det er blevet en trussel mod demokratiet. Hvordan er det kommet så vidt?
Man kan sagtens rose By & Havn for nogle af de resultater, der er opnået. Uden dog at overdrive dem: Ørestad, Carlsbergbyen og Nordhavn. Meget mere er det ikke. Men selskabet står over for en eksistentiel krise. Selskabet løber tør for de grundarealer, der kan sælges, og da det især er indtægterne herfra, der skal finansiere den gæld, selskabet skubber foran sig, er udsigterne dystre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

