I et debatindlæg 6.12. skriver Tine Wiboe Holm, at beslutningen om coronapas på offentlige arbejdspladser er urimelig og uempatisk og et indgreb i den personlige frihed.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad hun mener, der skal gøres i stedet for de tiltag, der nu er indført. Pandemien er nemlig en skræmmende realitet, der er større end det enkelte menneske. Vi har at gøre med en sygdom, der er helt ny for menneskeheden og er meget smitsom. Vi står midt i en global krise, der indtil nu har kostet mere end 5 millioner menneskeliv og belaster sundhedsvæsenet hårdt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
