Debatindlæg af28 underskrivere

(Se nederst i indlægget)

Manifest: Vi kalder på et studenteroprør 2022. En fælles national bevægelse om nye præmisser for uddannelse. Vi ønsker alle unge og studerende velkommen til at deltage i kampen.

Vi er Studenteroprøret '22: Uddannelsessystemet skal revolutioneres. Her er vores krav

Lyt til artiklen

Unge i dag lever i historisk mistrivsel i en verden af ekstreme præstationskrav og karakterræs samt politikere, der konstant forsøger at økonomisere os på baggrund af kvantificerbare mål. Læg dertil, at det bliver forventet, at nutidens unge skal løse gennemgribende globale udfordringer som klimakrise, diversitetsproblemer, voksende ulighed, techgiganter og pandemier af både vira og mental mistrivsel. Mens politikerne fortsat plejer egne interesser, og erhvervslivet iler af sted i hamsterhjulet i jagten på profitoptimering, tager de studerende nu skeen i egen hånd. Uddannelsessystemet skal revolutioneres – og vi skal være den centrale del af løsningen.

Vi vil ikke længere uddannes til at varetage erhvervslivets kortsigtede interesser, hvor det altoverskyggende formål er hurtig profitskabelse – vi vil forberedes i at tænke bæredygtigt med langsigtede visioner. Vi vil ikke konstant testes i vores individuelle kognitive kompetencer – vi vil være nysgerrige, lære at tænke kritisk samt træne dynamiske færdigheder. Vi vil have rum til den komplekse og kreative læringsproces, at engagere os i tilblivelsen af en bedre verden – og så vil vi have lov til at trives, mens vi engagerer os.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her