Som et led i folketingsvalgkampen i 2015 bad Liberal Alliance Finansministeriet om at gennemregne sin økonomiske plan, der bestod i at sænke skatter og overførsler og mindske den offentlige sektor betragteligt. Finansministeriet svarede – med en række forbehold – at det bedste bud var, at planen kunne skabe 124.000 flere arbejdspladser og en fremgang i bruttonationalproduktet på over 100 milliarder kroner de kommende ti år.
Finansministeriets regnemodeller er anerkendt som seriøse og fagligt førende blandt danske økonomer. Så hvordan skulle man som socialdemokrat forstå resultatet? Havde Liberal Alliance simpelthen en bedre økonomisk politik end os selv, i det mindste i forhold til at skabe jobs og økonomisk vækst? Liberal Alliance er som bekendt et lille parti, men alle andre partier bruger også regnemodellerne til at vurdere deres politik, og dermed har modellerne en stor indflydelse på, hvad der betragtes som henholdsvis fornuftig og ufornuftig politik.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

