Står forældre på perronen og ser til, mens deres børn opdrages af jævnaldrende? Ja, en tendens er det i hvert fald. Og jeg er oftere og oftere stødt på den i mit professionelle liv som psykolog og i mit arbejde for organisationer, der skal fremme børns trivsel.
Moderne børn er gruppebørn, konstant på udkig efter nogen at være sammen med: De fødes ind i familien. Derefter kommer dagtilbud og senere skole og sfo. Så kommer måske håndboldklubben eller musikskolen og det helt frie samvær med de andre. Alle steder er der kammerater at være sammen med, og er man ikke sammen rent fysisk, kan man til enhver tid nå de andre på smartphonen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

