Den politiske plan om flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark vil få meget store konsekvenser for det sociale og sundhedsfaglige område. Danmarks eneste kandidatuddannelse i socialt arbejde lukkes helt i København, og kandidatuddannelsen i sygepleje lukkes med 75 pladser i Emdrup i København.
Det rammer helt centrale forskningsmiljøer og det sociale og sundhedsfaglige område som et sammenhængende velfærdsområde. Det var vel ikke det, der var ideen med flere og bedre uddannelsesmuligheder?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

