Alderstegne og absolut forhenværende embedsmænd som undertegnede bør af mange grunde afholde sig fra at blande sig i den offentlige debat – ikke mindst når det drejer sig om myndigheder, de selv har haft tilknytning til. Når jeg alligevel bryder denne kloge regel, skyldes det, at de implicerede myndigheders (og regeringens?) behandling af FE-sagen forekommer mig uforståelig, ugennemtænkt og præget af en næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger.

Sagen begyndte som bekendt med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i august 2020 udsendte en pressemeddelelse med en uhørt voldsom kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste. For enhver, der har et bare lidt nærmere kendskab til FE og tjenestens chefer, måtte det straks stå klart, at tilsynets voldsomme kritik måtte være både uafbalanceret, skadelig og med stor sandsynlighed grundløs.