Omikronvarianten er mere smitsom, men giver et mildere sygdomsforløb end deltavarianten, hvorfor restriktionerne er blevet fjernet. Men for samfundsøkonomien kan den vise sig at være mere skadelig i de måneder, den raser. Mens deltavarianten primært ramte samfundsøkonomien gennem politisk bestemte restriktioner og nedlukninger, der reducerede omsætningen og aktiviteten i virksomheder især i dele af servicesektoren, rammer omikronvarianten samfundsøkonomien bredt gennem arbejdsmarkedet og det høje sygefravær, der er forbundet med de høje smittetal.
Under delta blev virksomhederne kompenseret via hjælpepakkerne, men under omikron er betingelsen for kompensation bortfaldet med fjernelse af restriktionerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
