Uanset hvor du bor i verden, har de sidste 30 års globale udvikling ført ekstraordinære livsforbedringer med sig. Folk lever i gennemsnit længere, flere kan læse og skrive, og verden er på mange måder et sundere og rigere sted. Alligevel føler seks ud af syv personer på verdensplan sig utrygge. Det viser en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram UNDP. På trods af at den globale velstand er på sit hidtil højeste, er folks følelse af tryghed lav i næsten alle lande – også i verdens rigeste lande.
Det er måske ikke overraskende. Verden har trods alt gennemgået en traumatisk tid de seneste to år. Men data viser, at folks følelse af utryghed var høj allerede før covid-19-pandemien, hvilket betyder, at de udfordringer, vi står over for nu, kun er en del af fortællingen. Det understreger den ubehagelige sandhed, at menneskers uhæmmede jagt på rigdom og materiel velstand for enhver pris ikke har bidraget til at skabe en tryggere verden, men i stedet frembragt morgendagens trusler.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

