Debatindlæg afHeine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen og Morten Rosenmeier

hhv. professor emeritus (KU), professor (SDU), professor (KU), samt alle redigerende af bogen 'Forskningsfrihed. Hvad siger juraen?', der udkommer i foråret 2022

En stadig større del af offentlige forskningsinstitutioners forskningsfinansiering kommer fra eksterne kilder. Det øger afhængigheden.

Professorer advarer: Det er de små ting, der begrænser forskningsfriheden

Forskningsfrihed er et emne, som dukker op med stigende hyppighed i offentlige debatter. De er i reglen initieret af eksempler, hvor forskningen ikke synes så fri endda. I vores del af verden priser vi forskningsfriheden, der ses som én af grundpillerne i et moderne oplyst demokrati.

Udviklingen kan vi følge siden renæssancen, op gennem oplysningstiden, videre med universitetsreformerne i løbet af 1800-tallet og udbredelsen af videnskabsbaserede uddannelser frem til i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom

    2. 2

  2. Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«

    3. 3

  3. Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«

    4. 4

  4. Det er en af verdens smukkeste tog­stationer, men ikke mange ved, at du kan over­natte i bygningen

    5. 5

  5. DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«

    6. 6

  6. Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her