Wolt-bude, chauffører, mange ansatte i luftfarten, tolke, mediearbejdere og i det hele taget et stigende antal freelancere frister stadig dårligt arbejdsvilkår, fordi mange virksomheder lukrerer på, at det er en bekvem måde at ’ansætte’ medarbejdere på uden at have noget særligt ansvar for dem. Hvor længe har vi ikke talt om det, og hvor længe skal det fortsætte? Beskæftigelsesministeren har sagt, at han gerne vil gøre noget ved det. Nu er der snart hjælp at hente: fra EU.
Vicepræsident for EU-Kommissionen Margrethe Vestager har ladet sit kabinet skrive nye guidelines, der giver en hjælpende hånd til, at freelancere og soloselvstændige kan sikre sig ordentlige arbejdsvilkår. Hidtil har konkurrencereglerne nemlig stået i vejen, fordi det betragtes som kartellignende, når freelancere går sammen om at kræve bedre vilkår for eksempel gennem en overenskomst.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



