Den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC er skelsættende og peger på det kritisk nødvendige i, at det internationale samfund sætter turbo på klimaindsatsen. Der skal simpelthen ske et markant niveauskifte i vores samlede indsats, hvis vi skal have en chance for at nå Parisaftalens mål og derigennem øge vores chance for at undgå en farlig klimafremtid.
Men Danmark skal også selv steppe op og påtage sig en endnu mere fremtrædende rolle i den globale klimakamp. Rapporten sender et helt utvetydigt budskab om accelereret handling, og det ansvar kan og bør Danmark tage på sig ved at binde klimapolitik og udviklingspolitik endnu tættere sammen og på et højere niveau end i dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


