Når vores børn som seksårige får den første skoletaske på ryggen og starter en ny epoke i deres liv, går der sjældent mange dage, før en besked tikker ind over Aula, skolens forældreintranet, med en opfordring til at blive en del af skolemælksordningen.
Skolemælksordningen har i årtier været en næsten lige så fast del af spisefrikvarteret i folkeskolen som pensum i dansk og matematik og er med til at grundlægge tidlige vaner hos vores børn. Vaner om, at mælk fra en ko er et naturligt valg af drikkevare sammen med måltider.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


