For nylig kunne man læse et debatindlæg forfattet af Niels Egelund, Jørgen Grønnegård og Peter Mogensen om den nye elevfordelingsaftale på det gymnasiale område.
De tre forfattere har seks kritikpunkter mod aftalen, der bl.a. betyder, at der fremover vil blive taget hensyn til elevernes transporttid til skolen og deres forældres indkomst, når de søger optag på et gymnasium. For det første mener de, at unge vil komme socialt til skade, hvis de flyttes ud af deres lokalmiljø for at gå i gymnasiet. For det andet tror de, at elevernes søgemønstre vil ændre sig, og at færre derfor vil få deres førsteprioritet, og i forlængelse af det vil flere mistrives. For det tredje burde der i stedet gives ressourcer til udsatte gymnasier, så de bliver fagligt mere attraktive. For det fjerde føler forfatterne et ubehag ved, at landet opdeles i to zoner med hver sit regelsæt. For det femte er de bekymret over det bureaukrati, de forventer, den nye model vil medføre. Endelig mener de tre forfattere, at det er uretfærdigt, at ansøgeres forældres indtægt danner baggrund for fordelingen af elever på gymnasierne i Aarhus og København (man glemmer her, at Odense også indgår i denne ordning), fordi den unge ikke selv vælger sine forældre.
