Den 8. marts trykte Politiken en artikel under overskriften ’Kofod kæmper benhårdt for at få Ukraine med i EU’. Næsten samtidig fremgik det af EU-pressen i Bruxelles, at Danmark på de relevante ministerrådsmøder fremstod som et af de mest modstræbende lande i forhold til Ukraines ansøgning om EU-medlemskab. Spørgsmålet er herefter, hvor står den danske regering i forhold til spørgsmålet om Ukraines EU-medlemskab?
Når vi åbner for tv, aviser, sociale medier eller internet, er budskabet klart. Vi ser krigens rædsler i Ukraine. Vi ser russiske overgreb, løgne og forsøg på underkastelse. Vi ser Davids kamp mod Goliat. Samtidig ser vi i den ukrainske befolkning en ufattelig vilje, mod og lidelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
