I sidste uge havde jeg en snak med min søn på 10 år om forskelsbehandling af flygtninge. Jeg fortalte ham, at det var forkert at forskelsbehandle mennesker. Til det svarede han:
»Nej mor, man må gerne behandle flygtninge fra Ukraine bedre, fordi de kommer fra Europa, og det er vores naboer. Og mor, flygtningebørn fra Ukraine må få årskort til Leos Legeland, Randers Regnskov, rejse gratis med bus og tog, komme gratis i Legoland, få frit battlepas til Fortnite, mor, kan du ikke selv se det? Når alle politikere og journalisterne i fjernsynet siger, man må behandle flygtninge fra Ukraine bedre, og de får så mange ting gratis, som de andre flygtninge ikke må få, hvem tror du så, der har ret, mor? Alle andre eller dig?«.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



