Mens vi har vendt øjnene mod covid-19 har en anden type sygdomme sneget sig ind på os. En ubemærket epidemi af klamydia har fået tag i den danske ungdom. I dag anslår man, at op mod hver tiende ung har klamydia. Men over halvdelen af de unge fortæller, at de ikke går til lægen og bliver testet.
Når vi tester, bremser vi smitten. Og når vi tester, kan vi tale med de unge på deres egne præmisser: om, hvordan man får et sundt sexliv, mens man passer på sig selv og sine sexpartnere. Derfor tilbyder Aids-Fondets Checkpoint-klinikker test og rådgivning til alle unge. Det er god forebyggelse.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



