Det er rystende, at popkunstneren Medina oplever at blive udskammet, forfulgt og nedgjort af den mest primitive del af dansk presse til et niveau, hvor Medina selv tvivler på, at hun kan tåle behandlingen.
Når vi med dokumentaren ’Medina’, som fik biografpremiere tirsdag, oplever, hvordan en psykisk voldelig presse folder sig ud, er det tid til at stoppe op og overveje, hvordan vi bremser skruppelløse mediers jagt på klik. For kendissen og musikeren Medina er godt stof for sladderpressen: Hun har haft rasende lækre, og en del yngre, kærester, hendes tøjstil viser meget hud, og hun lever i det hele taget et liv, de færreste af os kender til.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


