Søndag 15. maj gik libaneserne til valg. Siden det seneste parlamentsvalg blev afholdt i 2018, havde en omfattende økonomisk krise kastet tusindvis af mennesker ud i dyb fattigdom. Knap en million var gået på gaden for at demonstrere mod landets ledere i efteråret 2019, og i august 2020 blev store dele af hovedstaden, Beirut, ødelagt af en kraftig eksplosion. Trods disse omvæltninger forventede de færreste analytikere dog, at valget ville føre politiske forandringer med sig. De fleste regnede med, at den etablerede elite ville bevare magten til trods for sit store medansvar for landets krise. Omvendt var der ikke megen tiltro til elitens udfordrere, den såkaldt nye opposition med rødder i civilsamfundet.
I takt med at stemmerne blev talt op, tegnede der sig dog pludselig et overraskende billede. Flere kendte politikere stod til at tabe i deres distrikter. Selv i det sydlige Libanon, hvor Hizbollah-bevægelsen og dens allierede hidtil har syntes urokkelige, formåede nytilkomne kandidater at tilvriste sig sæder. Da det endelige resultat blev offentliggjort, stod det klart, at den nye opposition havde fået sit gennembrud i parlamentet med 13 ud af 128 mandater.
