Besparelsesrunder kommer af mangel på penge. Og de gør ondt – også på Nationalmuseet, hvor vi over en årrække har måttet afskedige medarbejdere over flere omgange. Nationalmuseet er en statslig institution, men økonomien er skruet kommercielt sammen. Det betyder, at manglende gæster i en coronatid får bundlinjen til at blinke rødt. Og de manglende penge skal primært findes i eget budget.
Rane Willerslev:Nationalmuseet ønsker fortsat at forske i stenalderen
Lyt til artiklen
Henter...
I Politiken 20. maj udtrykker vicedirektør på Museum Sydøstdanmark Kristoffer Buck Pedersen og lektor ved Københavns Universitet Mikkel Sørensen i Kroniken deres bekymring over, at Nationalmuseet ikke længere har forskere ansat på museet til at forske i stenalderen. En tidsalder i vores danmarkshistorie, som er af afgørende betydning, og som Nationalmuseet har en helt unik samling af genstande fra.