Der må være grænser for den politiske dumstædighed. I efterhånden månedsvis har regeringen genstridigt forsvaret den tvangsfordelingsaftale, der betyder, at børn og unge fra næste skoleår vil blive tvangsfordelt til gymnasier, alt efter hvor meget deres forældre tjener eller ikke tjener. Med katastrofale konsekvenser til følge for de kommende generationer.
Aftalen er blevet kritiseret af både elever, forældre og talrige eksperter. De unge frygter at blive tvunget væk fra deres venner, forældrene nægter at lade deres indkomst ligge deres børn til last, og eksperter advarer om, at aftalen vil medføre både øget mistrivsel og mindre faglighed. For at det ikke skal være nok, kan det ende med at ramme elever fra lavindkomsthjem allerhårdest.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

