Mængden af pesticider og andre kemikalier i vores grundvand går kun en vej – og det er op. Vi skal derfor blive langt bedre til at beskytte de områder, hvor vores drikkevand dannes. Her er omlægning til økologi, skovrejsning eller åben natur helt oplagte redskaber.
Måling efter måling viser, at det danske grundvand er truet i langt større omfang, end vi hidtil har troet. Målinger fra den danske grundvandsovervågning Jupiter viser, at 2021 blev rekordår for fund af rester af pesticider og andre kemikalier, f.eks. biocidstoffer, i over halvdelen af alle prøver. De første tre måneder af 2022 tyder på, at den kedelige rekord allerede bliver slået igen i år.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


