»Jeg har set det her før. I Danmark har folk fra middelklassen ikke råd til at køre i bil. De har en cykel og tager toget på lange ture«, skrev den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Carla Sands på Twitter i sidste uge i forbindelse med de stigende benzinpriser i USA. Vi danskere griner ad hendes ignorance og siger, at hun bare er en uvidende amerikaner. Jeg mener faktisk, at hun har en valid pointe.
Vi betaler så mange skatter og afgifter i Danmark, at det reelt kan være svært for visse indkomstgrupper at få råd til en sikker og miljøvenlig bil til sig selv og deres familie. Registreringsafgiften i Danmark er nemlig alt for høj, også sammenlignet med i vores nordiske nabolande. Man betaler nærmest det dobbelte af bilens pris i afgifter til statskassen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

