Anima sana in corpore sano, sagde man antikkens Rom. Og udtrykket ’En sund sjæl i et sundt legeme’ er stadig aktuelt. Der er ingen tvivl om, at vi skal træne vores krop, men hvad med vores mentale sundhed? Folk løber og styrketræner, og de spiser sundt og varieret, men hvor er den sunde sjæl, som skal fylde det sunde legeme?
En nylig offentliggjort undersøgelse om danskernes sundhed, som TV 2 News forleden satte spot på, viser desværre, at danskernes mentale sundhed halter. Den bliver endda dårligere år for år. Især de unge mellem 16 og 24 år har det svært. De sociale medier kræver, at man konstant udstiller ’det perfekte liv’.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
