Jeg hører til de politikere, der kritisk har læst kontrakterne med Tour de France. Jeg hører også til dem, der glæder sig over, at vi har Tour-start i København og etapeløb gennem Danmark. Kontrakterne fordeler ansvar og opgaver. Der er fokus på rytternes forhold og deres sikkerhed, og det fastslås, at der er fri adgang for tilskuerne. De ansvarlige medarbejdere i Københavns Kommune fortæller mig, at samarbejdet er godt, og at alle er meget løsningsorienterede. Min opmærksomhed går også på, om der er styr på økonomien, så vi ikke ender med en regning efterfølgende, som da vi havde Melodi-grandprix. Jeg er oplyst om, at der er styr på det. Vores revision har fulgt projektet nøje.
Men skal kontrakten ikke være åben for alle? Det springende punkt er her prisen for Tour de France-brandet. Argumentet for fortrolighed er konkurrencehensyn. Er det rimeligt? I den private sektor er det helt almindeligt. I den offentlige sektor ønsker vi fuld gennemsigtighed. Hvad så, når private virksomheder og det offentlige samarbejder. Sportsevents er et område, hvor offentlige og private samarbejder. Skal det være muligt, at noget er hemmeligt i en periode. Jeg mener, at vi som kommune skal kunne lave aftaler, hvor dele er hemmeligt i en periode ud fra en konkret vurdering. Jeg tænker, at fortrolighed i dette tilfælde er OK for en periode, da Tour de France jo hele tiden forhandler med byer om betingelserne for værtsskab, men der skal være fuld information for alle beslutningstagere.
