Tag jahatten på, og kig ind i den agile vækstrejse, hvor vi lægger sporene, mens vi kører ind i en win-win-battle, hvor vi spiller hinanden gode. Hader du alt i denne sætning helt vildt? Du er ikke alene.
Ifølge en læserundersøgelse i djøfbladet er disse ord hadet som ingen andre. Meget djøf-agtigt har djøfbladet nemlig spurgt læserne, hvilke ord som virkelig er værd at hade. Vinderen er: ’Vi er på en rejse’. Ganske overraskende kommer ’Jeg hører, hvad du siger’ ind på en stærk andenplads. Muligvis, fordi djøf’erne tit oplever, at folk ikke hører, hvad de siger, men siger, at de har hørt, hvad de har sagt.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
