Sommeren er over os, og ferieplanerne er lagt. Nu hvor vi næsten er fri af coronakrisens skygge, kan man få lyst til at rejse til den anden side af kloden. Men klimakrisens skygge kan hurtig lægge en dæmper på den lyst, og så er det jo heldigt, at Europa byder på massevis af skønne rejsemål.
At begive sig klimavenligt ud i den europæiske sommer er dog ikke altid nemt. På trods af interrailpasset er tog generelt ikke et valg, der er nemt, hvis budgettet er stramt. Flyselskaber tilbyder billetter tur-retur til London, der er billigere end en enkelt togtur fra Aarhus til København. Og rejser man ud i Europa, er togbilletterne næsten altid to-tre gange dyrere end flyet. Det skyldes blandt andet, at fly er fritaget for de brændstofafgifter, der ofte tvinger togpriserne op. Det skaber en urimelig konkurrencefordel for det sorte fly over for det grønnere tog.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
